Der kan være penge i at rense.  

Klik pÃ¥ “Se mere her” for at læse pressemeddelelsen!                               

    

Der kan være penge i at rense.   

    

Hos fabrikken Thyregod i Give arbejder man på højtryk for at nå at få dette års produktion af den velkendte TRV radrenser, klar til sæson 2011.   

    

Produktionen af TRV radrensere kører for fuld musik på Thyregod fabrikken i Give.   

Vi arbejder i øjeblikket på, at få de mange ordre gjort klar til kunderne, som har bestilt radrensere hos os, forlyder det fra markedschef Torben Westergaard.   

Efterspørgslen har været stor, specielt med stigende priser på sprøjtemidler, er det blevet attraktivt at rense i rækkeafgrøder også for konventionelle landmænd.   

Den konkrete besparelse er individuel fra virksomhed til virksomhed. Men ingen tvivl om at der kan være penge at hente ved at rense.   

Få tillæg til kvælstofkvoten.   

Ved at montere frøudstyr på TRV radrenseren, er det muligt at etablere efterafgrøder.   

Ved at etablere flere efterafgrøder end man er forpligtet til, kan man forhøje sin virksomheds kvælsstofkvote. Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder. Over 0,8 DE/ha får man et tillæg på 41 kg N pr. etableret ha udover det lovpligtige antal ha efterafgrøder. Thyregod kan levere frøsåningsudstyr på alle radrensere som kan muliggøre det øgede kvælstoftilskud.   

Eksempel:   

En jordbruger ønsker at forhøje sin virksomheds kvælstofkvote ved at udlægge flere efterafgrøder end de lovpligtige efterafgrøder. Jordbrugeren har et efterafgrødegrundareal på 75 ha, og har udbragt mere end 0,8 DE/ha på sit harmoniareal. Derfor er jordbrugeren pligtig til at etablere efterafgrøder på 14 pct. af grundarealet svarende til 10,5 ha. Jordbrugeren vil forhøje virksomhedens kvælstofkvote med 450 kg kvælstof. For at kunne gøre dette er jordbrugeren nød til at udlægge: 450 kg N/41 kg N = 11 ha ekstra efterafgrøder ud over de 10,5 ha jordbrugeren er forpligtiget til.   

Dette er en god forretning, som mange af vores kunder har fået øjnene op for, siger Torben Westergaard fra Thyregod. Det er selvfølgelig en ting vi er meget opmærksom på, eftersom dansk landbrug har trange kår, så tæller hver en krone.   

Ekstra kg N i gødningsregnskabet må være at betragte som ekstra kroner.   

Sammenholdt med at man samtidig kan rense sine rækkeafgrøder, og spare penge på sprøjtning, så bliver regnestykket ikke ringere.   

    

Autostyring   

    

Thyregod har nu i nogle år leveret autostyring til renserne. Systemet består af 2 stk kameraer som kan se i 3D. Planterækken læses af kameraet, og maskinen vil nu herefter styre efter rækken via styrecylindre monteret på maskinens dobbeltramme. Det vil bevirke en væsentlig mere nøjagtig rensning, sammenlignet med kørsel på normal vis uden Vision Control, som systemet hedder. Systemet kan også se et markørspor lavet af såmaskinen. Dette gør, at man kan lave en blindrensning inden planten kommer fri af jorden.   

En fejlagtig opfattelse fra vores kunder er at systemet kan erstattes af autostyring på traktoren. Det er ikke tilfældet. Afstanden fra traktorens styrende hjul, og hen til renseren er så stor at det vil resultere i store udsving og mindre nøjagtighed i forhold til Vision Control.   

Båndsprøjte   

    

Thyregod fabrikken kan, hvis det er kundens ønske levere båndsprøjte udstyr til TRV rækkerenserne.   

Systemet består af 2 stk sprøjtedyser pr. række.   

Dyserne er monteret foran rensemodulerne, under en afskærmning. På den måde kan man tildele sprøjtevæske præcis hvor man har brug for det. Dette gør at man ikke bruger større sprøjtemængde end absolut nødvendig. Ved 75 cm majs rækker, kan man i stedet for at sprøjte i fuld bredde nøjes med fek.s 20 cm. Det vil give en besparelse på 73% sprøjtevæske. Samtidig laver man ikke strukturskade, ved alternativt at rense ind imellem planterne.   

Man kan nå det endnu.   

    

Fra markedschef Torben Westergaard er meldingen klar. Fordelene er store ved at rense. Og vores unikke måde at opbygge maskinen på, gør at vores kunder ikke er låst ved feks. I år at investere i en 8 rækket renser. Maskinen kan uden problemer udbygges til 12 rækker efterfølgende.   

Selv om der er lang tid til, vi skal til at rense i afgrøderne i Danmark, er det på høje tid at få lagt ordre ind på rensere. Og som situationen er i skrivende stund, så kan vi stadig nå at levere maskiner til sæsonen 2011.