Thyregod A/S søger en ambitiøs sælger, der skal være med til at fremme salget i Danmark og udlandet. Lyder dette interessant eller/og er du en vinder?

Er du en vinder?

Thyregod A/S søger en ambitiøs sælger, der skal være med til at fremme salget i Danmark og udlandet .

Thyregod A/S har en klar vækststrategi og ambitioner om markante forbedringer af sin markedsposition. Du får ansvaret for at omsætte disse ambitioner til konkrete resultater.

Det forventes, at du både formår at udvikle eksisterende kunders forretningsgrundlag og at etablere nye kunder. Du udarbejder sammen med Direktøren virksomhedens nøgletal og salgsstrategier, således at de opstillede målsætninger gennemføres. Du får selvstændigt ansvar for dine egne kunder, samt selvfølgelig budgetansvar. Du vil ligeledes være en naturlig del af teamet der forestår den fremtidige produktudvikling.

Robusthed med vindermentalitet

For at kunne imødekomme disse forventninger har du kendskab til landbrugsmaskibranchen og du en person, der har erfaring med salg af kundespecifikke løsninger og gerne internationalt salg.

Du ved, hvad det betyder at tage det lange seje træk, og at det er vigtigt at være vedholdende. Væsentligst er din erfaring med salg af kundespecifikke løsninger og nationalt salg. Du brænder for salg med energi og entusiasme, du er handlekraftig og selvkørende, og det falder dig naturligt at gå forrest. Selvmotivation er ens selvfølge, du bliver aldrig træt af salg, det er en del af din personlighed.

Din tilgang er struktureret, analytisk og resultatorienteret, og du trives bedst med at være på vinderholdet. Du kommunikerer naturligt på alle niveauer, og du har mod og kompetence til at skabe synlige resultater.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være kommerciel med teknisk flair eller en teknisk baggrund med salgsmæssige erfaringer.

Førende virksomhed

Thyregod A/S fremstiller højteknologiske løsninger til landbruget og er førende inden for sin niche i markedet og har derfor konstant fokus på den fremtidige udvikling. Virksomheden ønsker derfor at tiltrække, fastholde og udvikle den sælger, der kan løse opgaven.

For den rette person er der rigtig gode indtjenings- og karrieremuligheder. Lønpakken tager afsæt i dine konkrete resultater.

Send ansøgningen med vedlagt CV på chj@thyregod.com

For yderligere information om stillingen, kontakt Claus Harrild Jensen på telefon 22103739.

Søg evt. også information på www.thyregod.com

  • Log ind